Hvad er FSC-mærket? Og hvad har det at gøre med træpiller?

Hvis du gerne vil investere i bæredygtige træpiller af god kvalitet, og som ikke belaster miljø eller har en negativ indvirkning på lokal arbejdskraft, så skal du vælge træpiller, der udelukkende består af træ, som er produceret fra FSC-mærkede skove.
Det er meget godt, tænker du nok. Men hvad er FSC-mærket egentlig for en størrelse?


FSC = Forest Stewardship Council

FSC er en forkortelse for Forest Stewardship Council, som er en mærkeordning, der gives til skovområder, hvor der fokuseres på miljø, dyre- og planteliv og ordentlige forhold for de mennesker, som arbejder i skoven. Samtidig er der fokus på, at lokalbefolkningen ikke skal lide under eller være generede af fældningen af træer.
En FSC-mærkning betyder også, at der ikke fældes mere træ, end skoven kan producere igen. På den måde er der ingen røde tal på bundlinjen, og fældningen foregår med stor bevidsthed om miljøet.


FSC-mærkede træpiller - det betyder det

I forhold til produktionen af træpiller betyder det dermed, at der aldrig bruges mere træ, end skoven selv kan nå at producere. Der findes FSC-mærkede skove overalt i verden - også i lille Danmark.
For at få en FSC-certificering er der en række krav, som hele tiden skal indfries - og det er strenge krav, hvor der ikke bliver set igennem fingre med noget som helst. Det betyder også, at du konstant skal sørge for, at det træ, du bruger, kan spores tilbage til den skov, hvor træet er fældet. På den måde kan vi være med til at vedligeholde de bæredygtige skove og den bæredygtige produktion af træpiller.
Men det er ikke altid lige let, for sådan et stykke træ kan komme igennem mange forskellige led, før det gennemgår den sidste proces og bliver til biobrændsel. Når du køber FCS-certificerede træpiller, kan du som forbruger derfor føle dig helt sikker på, at forhandlerens træpiller er produceret efter forskrifterne.


Ny og innovativ tankegang

Det er fristende at sige, at der er ved at ske et paradigmeskift inden for vores holdning til opvarmning - og det deraf følgende forbrug af energi.
Når det kommer til udledningen af Co2, giver det god mening, at mange bække små gør en stor å. Ifølge Dansk Energi vil vi i 2020 nemlig have sparet klimaet for hele 7,4 millioner tons Co2 sammenlignet med 1990. Det er, hvad vi kalder for en drastisk nedsættelse, som kun har kunnet lade sig gøre med strikse regler og en ærlighed om, hvor galt det faktisk stod til.
Biomasse og dermed træpiller er en Co2-neutral energiform, fordi der ikke udledes mere CO2 ved afbrændingen, end træet har kunnet optage i sin levetid. Det betyder, at det ikke kun er de store spillere på markedet, der har gjort eller kan gøre en forskel - det er også privatpersoner som dig og mig.
Men vi kan langt fra hvile på laurbærrene. Der er nemlig en målsætning, der hedder sig, at 50 procent af vores energiniveau skal komme fra bæredygtige kilder i 2030 - og der er vi altså ikke helt endnu.                                                                                          

Det giver god mening at tale om FSC-skove

Vi er efterhånden ved at have lært af vores fejl, og vi ved alle, at brugen af fossile brændstoffer har sat et negativt aftryk på miljøet. I dag er vi heldigvis klogere, og vi ved, at alting har en ende - derfor synes vi også, at det giver rigtig god mening at tale om FSC-skove.
Anvendes fossile brændstoffer, tager det mange år for jorden at producere tilsvarende af eksempelvis olie. Hvis du så bruger mere, end jorden kan nå at producere - ja så går kontoen i minus.
Når vi høster biomasse, sørger vi derfor altid for ikke at høste mere, end jorden kan nå at producere igen. På den måde kan vi skabe en meget mere bæredygtig produktion, der sikrer os langt ud i fremtiden - og altså ikke bare her og nu.

Når man kun bruger træ fra FSC-skove

Vi er i den grad interesserede i at værne om vores miljø - og at sikre et godt arbejdsmiljø for de mennesker, der har deres daglige arbejde i skoven. Det kan vi værne om ved at bruge FCS-træer i vores træpiller. Vi synes, at ansvar over for både miljø, dyr og mennesker er den rigtige måde at drive en forretning på - og det kan vi være på denne måde.
Men det at være FSC-mærket har også andre positive sider:
Med certificeringen følger et marked af andre virksomheder, der har en FSC-certificering.
Det er ofte billigere at købe træ, der er FSC-certificeret.
Vi imødekommer et krav og en vejledning fra Miljøministeriet, hvor FSC-certificeringen dokumenterer, at Heatlets står for lovlighed og bæredygtighed.
Det betyder faktisk, at det er nemt at handle bæredygtigt, hvilket førhen kunne være en kompliceret affære. På den måde kan vi imødekomme forbrugernes og vore egne krav til bæredygtighed, og det er i den grad lettere at drive en bæredygtig forretning.


Det betyder det for dig som forbruger

Efterspørgslen på økologi og bæredygtighed stiger og stiger for hvert år, der går. Og når du køber træpiller lavet på FSC-træer, er det din garanti for, at produktionen lever op til alle krav om etiske standarder - noget, som desværre ikke gør sig gældende i alle virksomheder.
Forbrugerne i Danmark bliver mere og mere kritiske, og det, synes vi, er en god ting. Det betyder nemlig, at de gør sig nogle tanker om, hvilke produkter der er værd at bruge penge på - og det er uanset, om det er en ny sweater, fødevarer eller gulvbrædder.
Her kan FSC-mærkning fungere som forbrugerens garanti for, at:
der er tænkt på miljø, dyre- og planteliv samt mennesker.
du ved, at du støtter en god sag, når du køber træpiller fra et FSC-certificeret firma som Heatlets.
træet har en historie - det er vigtigt både for fortællingen om at passe på naturen og med hensyn til den autenticitet, vi nævnte før.
Med denne viden kan du altså med god samvittighed bruge dine træpiller - og på den måde få mere grøn energi for pengene.            
Loading
Loading